
Direktør
Rold Trælasthandel A/S
Er du interesseret i et selvstændigt job i en uafhængig tømmerhandel?
Rold Trælasthandel er en selvstændig trælast, som er orienteret mod den professionelle kunde inden for byggeriet. Trælasten er medlem af indkøbsforeningen XL og indgår som et datterselskab i Lindenborg koncernen.
Til koncernen er knyttet flere aktiviteter, som bl.a. dækker træets værdikæde fra frøet sås i planteskolen, træerne dyrkes i skoven, træet forarbejdes på nåletræssavværkerne til det sælges som byggematerialer. Der er i koncernen en stor viden om træ, som vi forventer vil få en stigende betydning i fremtidens mere miljøvenlige byggeri. Økonomifunktion og den overordnede IT-funktion varetages, sammen med koncernens øvrige selskaber, af moderselskabets fælles økonomifunktion. Det tilstræbes løbende at optimere synergien imellem de enkelte selskaber.
Trælasten er geografisk placeret i Arden tæt på det ene af søsterselskabernes savværker og koncernens hovedkontor.
Vi har i koncernen og trælasten en kommerciel tilgang og en hurtig beslutningsproces således at vi til stadighed tilstræber os på at løse vores kunders behov og ønsker ud fra langsigtede samarbejdsrelationer.
Vores nuværende direktør ønsker at gå på pension, hvorfor vi søger en afløser.
Da vores nuværende direktør efter mange års stor indsats ønsker at gå på pension, søger vi en afløser, som vil kunne fortsætte den positive udviklingen af Rold Trælasthandel.
Der er tale om en veldrevet trælasthandel, som selv i dårlige tider for branchen har kunnet opnå tilfredsstillende resultater. Virksomheden og koncernen er meget velkonsolideret.
Trælasten er orienteret imod den professionelle kunde og er derfor i produktsortiment og åbningstider tilpasset denne kundegruppe.
Hør her, hvad dine nye kolleger sætter pris på:
” Min afløser og kommende direktør for tømmerhandlen vil opleve ekstrem frihed til at tage de rigtige købmandsmæssige beslutninger. Hos os er man ikke bundet af leverandørvalg, vi har handlefrihed. Vi er i familie med Rold Skov Savværk, de er vores nabo, så vi er meget stærke på deres sortiment. Vores nye direktør skal opleves som en person hvor Ordentlighed er omdrejningspunktet i alt. Jeg glæder mig til at hjælpe dig godt i gang de første par måneder, siger afgående direktør Flemming Petersen, Rold Trælasthandel.
”Jeg er nu i min 3. ansættelsesperiode i Rold Trælasthandel, nu i en ny rolle, hvor jeg virkelig nyder at få lov til at sætte mit eget præg på forretningen under stor frihed til at løse opgaverne som jeg syntes bedst. Her får jeg ikke følelsen af ”kontrol”, vi er et mindre team og er gode til at hjælpe hinanden. Vores nye direktør skal helst ikke være ”regneark” direktør, vedkomne skal være en medspiller, som kan sælge vores materialer selv”, siger Kørsels- og logistikchef Peter Dahl Larsen, Rold Trælasthandel.
Et job med muligheder.
Der er tale om et selvstændigt job, hvor der er god overensstemmelse imellem titel og funktion, og du får stor mulighed for at præge trælastens udvikling.
Som direktør vil du komme til at stå for den daglige ledelse af trælasten. Det vil omfatte alle normale direktøropgaver fra ledelse af de ca. 15 medarbejdere, over fastsættelse af politiker for indkøb, salg, tilbudsgivning, lager, logistik samt udarbejdelse af budgetter, men også strategier m.v. i samarbejde med bestyrelsen.
Det forventes, at du udover opgaverne i forhold til direktørfunktion også er i stand til at have en tæt relation til de daglige funktioner i trælasthandlen og kunderne.
Du vil få reference til Trælastens bestyrelse og formanden for bestyrelsen, som også er den adm. direktør for koncernen.
Profil – med en baggrund fra branchen.
Vi forestiller os, at du har en baggrund fra branchen og indgående kendskab til alle funktioner og niveauer i branchen og vil kunne støtte dine medarbejdere med faglig sparring.
Interesse og forståelse for købmandskab er en given forudsætning, ligesom en resultatorienteret og kommerciel grundindstilling. Du skal være samarbejdsorienteret såvel i forhold til dine kollegaer, andre i koncernen samt vores samarbejdspartnere. Du skal kunne lide at håndtere mange forskellige opgaver af meget forskellig karakter og på samme tid og skal derfor kunne arbejde systematisk. Du skal være indstillet på at yde en ekstra indsats i de perioder, hvor det kræves, og fortsat bevare overblikket. Du skal kunne sætte pris på at arbejde i en uformel organisation og gerne med et smil.
Du vil få en stor indflydelse i en selvstændig tømmerhandlervirksomhed.
Du tilbydes en selvstændig stilling med en afvekslende hverdag, hvor du vil blive udfordret såvel fagligt som personligt. Du vil kunne trække på en stor erfaring fra trælastens øvrige medarbejdere, som har lang anciennitet, koncernens øvrige medarbejdere og deltage i den fortsatte udvikling af en fremtidsorienteret virksomhed. En virksomhed, som på grund af fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser, giver os grundlag for at udnytte de muligheder, som opstår i en branche præget af større koncerner.
Vi kan tilbyde et fagligt og kollegialt fællesskab med dine kollegaer i trælasten og med alle koncernens øvrige medarbejdere.
Ansættelsesbetingelserne forhandles individuelt.
Ansættelsesprocessen kan ses her: Rekrutteringsproces – Krunika
Rekrutteringen sker i samarbejde med rekrutteringsfirmaet KRUNIKA v/René Krogsgaard Rønne
Tiltrædelse: Hurtigst muligt – vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.
Har du spørgsmål om stillingen og Rold Trælasthandel, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent René K. Rønne på mobil 2679 5653 for mere information og uddybning af stillingsindhold.
Interesseret?
Hvis du tænker at ovenstående lyder spændende, så kontakt René K Rønne indledningsvist for en fortrolig samtale på 2679 5653.
ANSØG stillingen, Du behøver kun at ringe – se mere her: Rekrutteringsproces – Krunika
Vi glæder os til at høre fra dig
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Kort om Rold Trælasthandel
Rold Trælasthandel A/S er et 100% ejet datterselskab af Lindenborg Gods A/S, som har aktiviteter inden for skovbrug, savværksdrift, tømmerhandel og landbrug. Koncernen beskæftiger samlet ca. 100 medarbejdere. Se mere om os på: www.roldtrae.dk
Om KRUNIKA
KRUNIKA rekrutterer udelukkende i byggematerialebranchen. Jeg er rekrutteringspartner for byggemateriale producenter/leverandører i hele Danmark, samt deres ejere i Nordeuropa. Derudover flere af de frie tømmerhandler i Danmark. Jeg har 31 års erfaring i byggematerialebranchen, 20 års direktør erfaring, jeg kender kulturen, sproget og kravene i branchen. Du kan læse mere om KRUNIKA på www.krunika.dk